Indkøbsliste
- Grundrens
- Spartel medium, spartelmasse
- Langhåret rulle
- Rullespand
- Pensel til beskæring
- Evt. effekt rulle
- Bindoplast 10, vægmaling
- Nordsjö Effekt
- Afdækningstape
- Afdækningsplast
- Svamp
Malerens Lagersalg Bent Schmidt
- din lokale maler
Det er klogt at prøve effekten af lasurmalingen, inden du går igang med de store flader.Det kan være, at lasurfarven skal være enten mere farvekraftig eller mere laserende.
Temperaturen i rummet må helst ikke være over 20 grader celsius , da det ellers kan være vanskeligt at lave ensartede flader på grund af en for hurtigt tørring.
Det mest harmoniske mønster får man ved at bruge grundfarve og lasurfarve i sammekulørgruppe. Men man kan også lave spændende mønstre med forskellige kulører.
Effektmaling på vægge skal ikke efterbehandles. Men vælger du at udføre lasureffekt på døre eller møbler, tilråder vi efterlakering med en vandig klar lak.
Det kan være sjovt og spændende at arbejde med effektmaling. Men inden du går i gang, skal du friske væggene op. D.v.s. rengøre væggene med grundrens og eftervaske med rent vand. Huller og revner spartles med Spartel Medium. Dernæst males væggene med Bindoplast 10 i den valgte kulør. Væggen skal tørre 1 døgn. Vægfarven kan enten være et par toner lysere eller mørkere end den farve, du skal lasere med.
Der er mange måder at lasere på. En af dem er med en svamp. Lasurmalingen påføres med en svamp i cirkelrunde bevægelser. Husk altid at påføre vådt i vådt.
Du kan også bruge den specielle effektrulle, hvor lasurmalingen rulles direkte på væggen. Det kan være vanskeligt at påføre ensartet ved fodpaneler og loft - så derfor anbefaler vi at dække af med en bred tape ca. 5 cm fra kanterne.
En anden metode er at påføre lasurmalingen med en langhåret rulle og dernæst efterrulle med en stor klud, der er sammenrullet.
En lettere og mere simpel metode til at få en spændende effekt på er at påføre lasurmalingen med en langhåret rulle og dernæst sætte afdækningsplast direkte ovenpå i store baner. Afdækningsplasten fjernes straks efter opsætningen.
Malerens Lagersalg V/ Malermester Bent Schmidt
Skodborgskovvej 10 • Skodborg • 6630 Rødding
Åbent efter aftale • Mobil: 24 61 80 19 • mail: salg@bent-schmidt.dk